Klimaforandringer påvirker dansk landbrug og kyster

Vandet flytter sig, og det tvinger Danmark til at ændre både måden vi dyrker jorden på, såvel som måden vi bor ved kysten på.

Hvor vi før i tiden snakkede om klimaforandringer som noget vi skulle døje med ude i fremtiden, så er der meget der tyder på, at vi allerede gennemgår klimaforandringerne nu, og det har stor betydning både for dansk landbrug såvel som kysterne.

Mere ekstremt vejr og mere regn på de forkerte tidspunkter giver sværere betingelser for landmændene. Samtidig stiger havet, mens stormfloder bliver farligere, og desværre ser situationen kun ud til at blive værre som tiden skrider frem.

For eksempel peger DMI på, at havet omkring Danmark kan stige markant frem mod år 2100. De har beregnet sig frem til, at havoverfladen kan stige med hele 40-50 cm med mulighed for endnu højere udfald. Muligvis helt op til en meter.

Årsagen til klimaforandringerne, skyldtes ifølge klimaeksperter menneskeskabte udledninger af drivhusgasser, der forstærker drivhuseffekten og altså opvarmer jorden. I Danmark er det især energisektoren som el- og fjernvarme samt afbrænding af fossile brændstoffer, der bidrager til CO2-udledningen. Derudover er landbruget en stor udleder, hvor især lattergas fra den gødede jord samt metan fra husdyr udleder CO2. Derudover har den enkelte forbruger i Danmark et ganske højt klimaaftryk. Faktisk et af verdens højeste per indbygger, og det er især forbrug af fødevarer, materielle goder samt rejser, der øger CO2-udledningerne.

Klimaforandringer sætter landbruget under pres

Klimaforandringer er generelt en stor udfordring for landbruget, der får større og større problemer med øgede temperaturer, ændrede nedbørsmønstre med for eksempel endnu vådere vintre samt tørre somre. Derudover kan der oftere opstå nogle ekstreme vejrsituationer, der både øger risikoen for tørke, men også gør at landmændene skal beskytte sig mod eventuelle oversvømmelser.

Specielt det ændrede nedbørsmønster er en udfordring for landbruget. Hvis der for eksempel kommer øget vinternedbør, så kan det føre til større udvaskning af næringsstoffer som kvælstof, mens faldende sommernedbør øger risikoen for tørre marker, hvilket gør at jorden skal vandes oftere.

Et varmere klima giver landmændene en længere vækstsæson, hvilket kan være godt for selve udbyttet, men som også kan føre til ændringer i dyrkningsmuligheder. Eksempelvis opstår der en reel risiko for, at nogle arter ikke længere kan dyrkes. Det vil føre til at landmændene i stedet skal kigge mere mod nye afgrøder, der bedre kan gro i et varmere vejr. Eksempelvis afgrøder som majs og solsikker, der bedre kan håndtere varmere klima.

Hvis temperaturen stiger, og vi dermed får mildere vintre, kommer det desuden til at betyde bedre forudsætninger for skadedyr såvel som svampesygdomme. Det gør det sværere for landmænd, at gro afgrøder som korn og kartofler. Derudover kan stigende temperaturer føre til dårligt klima i staldene, hvilket fører til en dårligere dyrevelfærd og som kræver investeringer i nye kølesystemer.

Landbruget står derfor overfor en eventuel omstilling, hvor der reelt skal kigges på hvad der egentlig kan lade sig gøre de kommende år.

Kysterne bliver hvert år mere sårbare

For hver gang en storm kommer, og oversvømmelsen rammer, bliver Danmark mindre. En bid ad gangen spiser havet Danmarks kyster, der som et resultat gør, at Danmark bliver mindre rent arealmæssigt. Det giver behov for kystbeskyttelse, og vi har set flere rædselshistorier om sommerhusejere, som må se deres sommerhus blive spist af bølgerne, fordi det var for tæt på vandet.

Som om det ikke var slemt nok, så gør stigningen i havniveauet det, at når der endelig kommer en storm, så bliver der kortere til oversvømmelser. Og de kan blive mere brutale.

Det skete eksempelvis da Danmark i 2023 blev ramt af den største stormflod i 118 år, hvor vandstanden nogle steder nåede op på over 2 meter. Det gik specielt hårdt ud over kysterne omkring Østersøen, mens også dele af Sønderjylland kom under vand. Det førte til oversvømmelser i mange kystbyer såvel som ødelagte havne med skibe, der blev kastet op på kajen. I alt løb skaderne op i mange milliarder.

Hvis havet stiger med 0,5-1 meter frem mod år 2100, så betyder det ifølge meteorolog Peter Tanev, at stormfloder som den i år 2023 kan forekomme hvert andet år frem mod ”blot” hvert 20 år, som vi har været vant til.

Det er selvfølgelig et dårligt tegn for Danmarks fremtid, hvor mange kystområder og boliger i risikoområder kommer i endnu større fare. Det vil desuden medbringe enorme økonomiske konsekvenser på flere hundrede milliarder kroner vurderer han.

Danmark satser på stormflodssikring

Af den årsag har regeringen også sat flere initiativer i gang, som skal beskytte Danmark mod stormflod.

Lynetteholm er måske det bedste eksempel på et kystprojekt, der allerede er sat i gang. Danmark har altså igangsat et enormt byggeprojekt, hvor der reelt skal bygges en 2,8 km2 kunstig halvø, der skal stormflodssikre København fra nord. På samme tid gør halvøen arealet i hovedstaden større, hvor man kan betegne det som en helt ny bydel med ekstra plads til boliger og arbejdspladser. Bydelen forventes at kunne huse op mod 35.000 indbyggere, men forventes først at stå helt færdigt i år 2070, hvor den altså kommer til at fungere som stormflodssikring for København.

Problemet med klimaforandringerne for landbrug og kyster er altså ikke frygten for én stor kataklysmisk katastrofe, men derimod et stigende antal af store og små forstyrrelser, der leverer større ødelæggelser. Det højere havniveau gør som nævnt stormfloder mere problematiske for kystområderne. Mere vinterregn og kraftigere regnhændelser gør arbejdet ekstra besværligt for landmændene, der som resultat skal tænke i nye baner.