Store politiske forskydninger ved årets kommunalvalg
Det er ikke kun i sport at store og spændende overraskelser kan finde sted. Noget så ordinært som et kommunalvalg plejer ikke at trække de store overskrifter, men november måneds valg var dog en klar undtagelse. Her fandt flere store overraskelser sted overalt i de danske kommuner, som fik mange til at måbe. I nogle kommuner var der ligefrem tale om historiske valgresultater, andre steder var der spænding om udfaldet til det sidste. Læs med og få det forkromede overblik over de mest iøjnefaldende resultater ved det nyligt overståede danske kommunalvalg i november.
108 års konservativt herredømme brudt på Frederiksberg
En af Danmarks rigeste kommuner, Frederiksberg, har ikke underligt stemt konservativt så lang tid man kan huske. Der har nærmere bestemt været tale om 108 års enevældigt konservativt herredømme i den store kommune midt i København.
Om det var den konservative borgmester Simon Aggesen formodede skandalesag, der gjorde udfaldet er svært at sige. Faktum er at de konservative måtte abdicere efter novembers kommunalvalg i Danmarks rige kommune. Enhedslistens Pelle Dragsted hev mange stemmer fra den fungerende borgmester og udover det, forsvandt flere af de tidligere konservative støtter til andre borgerlige partier. Udfaldet blev, at der pr dags dato nu er rødt flertal på det ellers så mørkeblå Frederiksberg. Ny borgmester på posten blev Socialdemokratiets Michael Vindfeldt.
Enhedslisten stormer frem i København
Man skal ikke mange år tilbage i tiden for at se at det venstreorienterede parti, Enhedslisten, var et minoritetsparti. Der herskede dengang en næsten latterliggørende tone overfor det røde parti med kommunistiske rødder. Ingen havde den gang i deres vildeste fantasi troet, at partiet på noget tidspunkt ville få magt, endsige blive væsentligt. Men det blev det.
Det københavnske kommunalvalg viste sig historisk for Enhedslisten. Partiet løb med ikke færre end 24,6 procent af stemmerne, hvilket med andre ord betød, at næsten hver fjerde københavner stemte på partiet. København har alle dage stemt til venstre for midten, men at et parti som Enhedslisten skulle storme så kraftigt frem, havde ingen forventet. Partiet gik frem med hele 6,2 procent. En stigning der kun blev overgået af de konservative med 7,5 procent.
Fiasko og succes for Socialdemokratiet i København
Når man går hele 10,4 procent tilbage fra forrige kommunalvalg, så kan man næppe tale om et godt valgresultat. For Socialdemokratiet blev dette en realitet efter valget den 17. november. Ikke desto mindre endte man alligevel med at stjæle borgmesterposten da blandt andet Enhedslistens enorme fremgang sørgede for at sikre flertallet. På den måde forblev København på rød blok og man kunne derefter udpege Sophie Hæstorp Andersen som ny borgmester for København, selvom Enhedslistens Line Barfod fik flest personlige stemmer.
Top 3 over personlige stemmer i København fordelte sig således:
- Line Barfod, Enhedslisten (17.284 stemmer)
- Sophie Hæstorp Andersen, Socialdemokratiet (11.039 stemmer)
- Jakob Næsager, Konservative (8.046 stemmer)
Kun tre af de 10 politikere med flest personlige stemmer kom fra blå blok. Hvilket klart vidner om, at København fortsat hælder mest til venstre for midten.
Særpræget valgudfald på Bornholm
Enhedslisten havde et lige så succesfuldt valg på Bornholm, som man havde det i hele hovedstadsregionen. Ikke færre end 23,1 procent af stemmerne landede på partiet, hvilket endte med at gøre dem til det suverænt største parti på solskinsøen. Men trods den knusende sejr, var det ikke nok til at få sat en venstreorienteret borgmester på posten.
Den tidligere borgmester, Thomas Thor, oplevede sammen med sit parti, Socialdemokratiet, et lige så knusende nederlag som Enhedslistens knusende sejr. Problemet var at netop dette aspekt endte med at forplumre rødt flertal. Det konservative folkeparti oplevede kæmpe fremgang og kunne dermed danne flertal med blandt andet Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti. De konservatives Jacob Trøst blev herefter indsat som ny borgmester på øen.
Kæmpe deroute for Dansk Folkeparti på landsplan
Dansk Folkepartis kronede dage tilbage i 2015 står pludselig tilbage som et ekko fra en svunden tid. Partiet strøg direkte ind som et af Danmarks største partier ved folketingsvalget i 2015, men siden da er alt gået galt. Nedgangen har været støt siden dengang, men op til årets kommunalvalg havde man forhåbninger om at vinde noget af det tabte tilbage. Sådan skulle det ikke gå, nærmest tværtimod.
Dansk Folkeparti led ikke blot lokale nederlag her og der, man gik ligefrem tilbage i samtlige af de danske kommuner. Det endte dermed med at blive et af de værste kommunalvalg i partiets historie. Fiaskoen var total, og den enorme magt, som partiet havde for blot 5-6 år siden, er skrumpet ind til blot at være et notabene i dansk politik anno 2021.
Konservative med kanonvalg trods tab af vigtig borgmesterpost
Som nævnt led Konservative et historisk nederlag ved at tabe flertallet og dermed borgmesterposten på Frederiksberg efter mere end 100 års herredømme. Men her slutter lidelseshistorien så også. For det Konservative Folkeparti strøg om nogen til tops ved årets kommunalvalg. Faktisk i en sådan grad, at det nu markerer sig som en stærk udfordrer til Venstre om at være Danmarks foretrukne borgerlige parti. Konservative gik 6,4 procent frem og har nu 15,4 procent af danske vælgeres stemmer. Venstre er til sammenligning nu nede på 21,2 procent.
