Danmark klar til VM i Qatar trods nederlag til Skotland

grass

Det danske herrelandshold er klar til VM i Qatar efter november måneds nederlag til Skotland. Nederlaget sætter et lidt ærgerligt punktum på en ellers ubegribelig kvalifikationsturnering, hvor Danmark ikke bare lagde alle modstandere ned en efter en. Måden hvorpå det foregik er allerede gået over i historie-bøgerne. Aldrig tidligere har et dansk landshold præsteret så voldsomt flot en kval runde, der altså blev afsluttet i november med et yderst sjældent nederlag mod Skotland.

Eventyret startede i Israel i foråret

Den 25. marts påbegyndte landsholdet sin mission for at sikre Danmark en plads i det forestående VM i Qatar i 2022. Forventningerne var til at få øje på, men ingen havde på noget tidspunkt forventet det soloridt, som danskerne skulle ende med at lægge for dagen. Braithwaites 1-0 scoring i det 13. minut skulle vise sig at blive starten på en historisk VM-kvalrunde for Danmark. Wind forseglede den danske sejr over Israel med sin 2-0 scoring kort før tid. De første tre point blev sat ind på kontoen, og sidenhen så de rød-hvide sig slet ikke tilbage.

Stort set uovervindelige og ufatteligt svære at score på

Eventyret fortsatte med en knusende 8-0 sejr over Moldova tre dage senere i Danmark og en efterfølgende og forholdsvist overraskende komfortabel 4-0 sejr ude over Østrig den 31. marts. Danmark havde på daværende tidspunkt allerede opbygget sin første aura af uovervindelighed.

En mellemstation med EM på godt og ondt

Danmark lagde VM-kvalen på is for en stund henover sommeren, da den forestående EM-turnering skulle finde sted. Her var der en anderledes skrøbelighed over danskerne, især i første kamp, hvor man tilmed måtte se stjernen Christian Eriksen falde om på banen. Eriksens kollaps skulle præge resten af de indledende gruppekampe, hvor Danmark først tabte til undertippede Finland og siden måtte bukke under for overmagten Belgien. Skuden blev rettet og Danmark ledte an med følgende tre sejre i træk:

  • 4-1 sejr over Rusland i sidste og afgørende gruppekamp
  • 4-0 sejr over Wales i ottendedelsfinalen
  • 2-1 sejr over Tjekkiet i kvartfinalen

Resten af historien kender alle danskere og ingen har rigtigt lyst til at tale om det. England blev endestationen i semifinalen efter en del polemik med laserlys og tvivlsomme kendelser samt et nederlag på 2-1 efter forlænget spilletid. Endnu en gang blev briterne banemænd for et bravt spillende dansk landshold. Præcist som det skete 19 år tidligere ved VM i Japan. Her knuste briterne også de danske drømme. Dog i mere overbevisende stil i form af en 3-0 sejr.

Tilbage i hopla

Efter at have rystet EM-skuffelsen af sig, tog det danske herrelandshold igen fat på VM-kvalen. Og denne gang med samme uovervindelighed som i indledningen. Skotland blev sendt hjem med et 2-0 nederlag i Parken, hvorefter landsholdet drog til Torshavn og lagde Færøerne ned med en spinkel 1-0 sejr. Danmark virkede ustoppelige, og hvad endnu vildere var, de virkede til at være umulige at score på. Hvis ikke Simon Kjær og Co. nappede de værste angreb fra fjendtlig linje, så var Kasper Schmeichel en sikker sidste skanse.

Knusende sejre over Moldova og Østrig inden den forkølede afslutning

Kort efter kampen på Færøerne ekspederede landsholdet Israel hjem til Tel Aviv med en knusende 5-0 sejr i Parken. Og blot to dage senere fulgte man op med en lige knusende 4-0 sejr ude over Moldova. Ingen kunne stoppe landsholdet, og heller ikke Østrig i den efterfølgende kamp. Her kvitterede Danmark med en 1-0 sejr og lagde sig suverænt i spidsen af gruppen med svimlende 24 point for 8 kampe og en samlet målscore på 27-0. Aldrig før har et dansk landshold præsteret så vilde tal, og det var næsten også for godt til at være sandt.

I november kom kvalrundens største nedtur i en ellers pletfri turnering. Lilleputten Færøerne fik som det første hold i turneringen lov til at bryde Danmarks forsvarskæde og score det første mål i 8 kampe. Trods 3-1 sejren over Færøerne var der en klar skuffelse at spore hos spillerne, da sidste store mål var at gå igennem kvalturneringen med et clean sheet.

Efter ‘skuffelsen’ mod Færøerne var meget af gejsten strøget ud af truppen. Den sidste gruppekamp i Skotland var en formalitet, og det danske landshold agerede derefter. Man indkasserede sit første nederlag i 9 runder og fik dermed sat et lille halvkedeligt punktum på en ellers vanvittig flot kvalrunde.

Store forventninger til det kommende VM

Trods polemikken omkring værtsnationen Qatar er det naturligvis med store forventninger og håb at Danmark går ind til næste års VM-slutrunde. Bevarer man momentum fra kvalrunden, venter der nye store danske fodboldoplevelser forude. Danmark er i fornemt selskab med andre direkte kvalificerede nationer som Spanien, Italien, Belgien, Frankrig, Holland, Brasilien, England og Argentina.

You Might Also Like