Fra startup til scaleup: Her knækker den danske model

Danmark har mange startups og en stærk iværksætterkultur. På trods af det taber vi mange af dem, når de skal overleve og udvikle sig til scaleups.

Danmark har ry for at være et af de mest iværksættervenlige lande i EU. En af årsagerne til Danmarks stærke startup-kultur skal måske findes i det faktum, at det typisk er noget mange uddannelsesinstitutioner såvel som endda folkeskoler har meget fokus på. Her bliver der tit opmuntret til at gå ned af stigen som entreprenør, og det er noget der kun bliver yderligere kultiveret fra diverse fonde, som Fonden for Entreprenørskab, der hvert år investerer massivt i studerende og elever for at gøre deres idéer til virkelighed.

Iværksætterkulturen står således stærkt i Danmark. Dog oplever en stor del af disse startups store udfordringer, når det handler om at vækste og skalere op på linje med for eksempel vores naboer fra Sverige og Finland. I Danmark er vi er altså gode til at få startups i gang, men markant dårligere til at få dem til at overleve og vokse sig store.

Tal fra Dansk Erhverv viser at Danmark i 2023 indtog en syvendeplads i hele EU, når man så på hvor mange startups, der var i landet ud af det samlede antal af virksomheder. Dog var Danmark helt nede på en 20. plads i EU-sammenhæng, når det handlede om antallet af højvækstvirksomheder med en årlig vækst på mindst 10 procent i medarbejderstaben. Her falder vi altså langt bagefter vores naboer fra Sverige og Finland, der ligger på første- og andenpladsen i den kategori.

Tech startups er i stor vækst på tværs af Danmark og Skandinavien

Det er specielt nordiske teknologivirksomheder, der har oplevet stor vækst i de senere år. Det er dog vigtigt at skelne mellem segmenter. Ser vi på B2B SaaS-markedet (software som abonnement til virksomheder), forventes det at vokse fra 6,75 milliarder USD i 2025 til over 11 milliarder USD i 2030, hvilket svarer til en årlig vækst på omkring 12%. Sådan lyder vurderingen fra Samuli Kytö, der er direktør for den københavnske afdeling af kapitalfonden AshGrove.

Generelt er software ifølge direktøren på vej til at blive en af de vigtigste eksportkategorier i Norden. Han henviser til, at nogle studier viser, at de for eksempel i Sverige regner med i 2030 at producere syv gange mere den indenlandske efterspørgsel efter software, mens Norge følger tæt.

I Danmark er det specielt teknologi såsom cleantech, fintech og healthtech, der tiltrækker opmærksomhed fra investorerne. Hos EIFO (Danmarks statslige investeringsfond) peges der samtidig på et voksende investeringsniveau i life science. Ifølge EIFO er investeringerne i danske life science-startups næsten tredoblet fra 2018 til 2024, hvor niveauet i 2024 var 2,9 milliarder kroner. EIFO forventer desuden, at investeringerne kan overstige 8,2 milliarder kroner i 2035.

Danmark er dårlige til at producere og holde på scaleups

Hvor vi i Danmark oplever et højt antal af startups, så mangler vi at få dem udviklet fra startups til scaleups. Risikoen for alle startups, er at den danske model kvæler dem før de for alvor slår igennem. Forretningsverdenen er barsk og dødsraten for iværksættervirksomheder er også tårnhøj i Danmark, hvor kun omkring halvdelen (47,4%) af nystartede virksomheder eksisterer efter fem år.

En stor udfordring for iværksætterne i Danmark er adgangen til kapital. Det gælder især i de senere faser, hvor danske startups skal konkurrere med internationale giganter om investeringerne.

Hvis vi ser på de såkaldte unicorns (virksomheder som er værdisat til over 1 milliard dollars), så ender de desværre med at flytte ud af landet. Ud af de 12 unicorn-virksomheder, der er blevet stiftet i Danmark siden årtusindeskiftet, er otte flyttet ud. Det har de gjort, da det er meget nemmere for dem at finde investorer uden for Danmark og EU, som kan hjælpe med at opskalere virksomheden i et miljø, der er mere iværksættervenligt end hvad vi ser i Danmark.

Hvad mangler Danmark for at skalere startups?

Hvis vi spørger Dansk Erhverv, peger organisationens chef for iværksætteri og regelforenkling, Freja Brandhøj, på tre konkrete greb. Vi skal ifølge hende have et velfungerende børsmarked, bedre investeringsvilkår for private investorer samt lettere adgang for pensionspenge til vækstvirksomheder.

Hun forklarer at vi jo har talenterne inden for iværksætteri, men vi skal have ændret rammerne, der kan hjælpe dem med at tage springet fra lovende startup til global scaleup.

Brandhøj fremhæver børsmarkedet som en central del af løsningen. Lige nu er likviditeten for lav, og mange startups ser derfor en børsnotering som en for stor risiko, og ender i stedet med at søge kapital fra private fonde eller udenlandske markeder.

Samtidig handler det ifølge hende om at skabe incitamenter. Hvis Danmark vil have flere investorer til at binde sig langsigtet til danske vækstvirksomheder, skal det være mere attraktivt at investere. Helt konkret peger Dansk Erhverv altså på at skatte- og opsparingsrammer bør indrettes så de i højere grad belønner langsigtede investeringer i danske virksomheder. Desuden nævner hun at aktiesparekontoen bør hæves fra nuværende 750.000 kroner for øge likviditeten.

Sidst men ikke mindst peger Brandhøj på, at pensionskasserne råder over enorme midler, men at regulering og administrative byrder gør det vanskeligt at investere i startups. Hvis der skabes bedre rammer, kan mere institutionel kapital finde vej til danske startups.

I Danmark har vi altså masser af iværksættere med innovative idéer, men vi mangler at give dem bedre rammer for at opnå sit potentiale.