Danmarks politiske kurs i en turbulent tid

Danmarks politiske kurs har været et hedt emne i den seneste tid, hvor adskillige spørgsmål presser sig på.

For i en tid hvor kriserne overlapper, handler dansk politik måske mindre om ideologi og mere om prioritering. Hvad kommer der for eksempel til at ske med Grønland? Hvad gør vi med krigen i Ukraine og sikkerheden generelt? Hvad med klimaet? og hvad med vores allesammens velfærdssamfund? Rykker vælgerne sig mere mod venstre eller til højre, og hvem skal betale for hele gildet?

Det føltes som om vi er nået et sted, hvor vi som samfund har flere spørgsmål end svar, og politikerne har således mere end nok at se til inde på Christiansborg, hvor kriser virker til at være blevet den nye normal. Det helt store emne i 2026 har været Grønland, som også har ageret overskriftsstof i alle verdens medier, efter den amerikanske præsidents trusler om at overtage verdens største ø. Endda med magt hvis nødvendigt. En trussel der virker grebet ud af den blå luft, men som har krævet prompte respons fra den danske regering.

Alt fra rigets sikkerhed til cyberangreb har fokus

Det har samtidig taget noget af fokus væk fra Danmarks bistand til krigen i Ukraine, hvor den danske regering siden Ruslands invasion i 2022 har leveret massiv hjælp til at forsvare Ukraine. Rent sikkerhedspolitisk er vi altså helt oppe på den store klinge i disse år, hvor også cybersikkerhed i stigende grad gør sig gældende. For eksempel har Forsvarets Efterretningstjeneste leveret flere rapporter, der fortæller om russiske hackerangreb mod dansk infrastruktur såvel som private virksomheder. Digital svindel er også et voksende problem. Alene i 2024 blev 274.000 danskere udsat for digital svindel, hvilket var en rigning på 45% i forhold til året før, hvor 189.000 danskere blev ramt. Det viser tal fra Det Kriminalpræventive Råd.

Danmark står altså overfor en stor udfordring rent sikkerhedspolitisk, hvor der er brug for stærke ledere, der hurtigt og kontant kan tage hånd om de mest presserende trusler.

Delte meninger i klimadebatten

Hvor der ikke er så mange forskellige meninger om Danmarks tvingende behov for at opruste rent sikkerhedsmæssigt, står det anderledes til, når vi snakker klima. Her er der delte meninger om retningen for Danmark i for eksempel landbruget, hvor landbruget på den ene side ønsker mindre bureaukrati, mens de mere klimaorienterede partier ønsker større fokus på den grønne omstilling.

Et helt konkret emne er drikkevandet, som vi i Danmark altid har kunnet bryste os af som værende blandt det reneste vand i verden. Noget kan dog tyde på, at det snart er fortid. De seneste tal er således dyster læsning for den gængse dansker, da grundvandet pt. er under pres fra pesticider og de berømte “evighedskemikalier” også kaldet PFAS. Derudover viser de seneste tal fra interesseorganisationen DANVA, at grundvandet i visse dele af Danmark har et for højt indhold af nitrat, hvilket er linket til tarmkræft. Mange af disse kemikalier som landbruget i høj grad gør brug af, har altså en kritisk indvirkning på grundvandet, hvilket påvirker os alle. Det må derfor forventes at klima generelt forbliver et emne, der står højt på dagsordenen, når der skal debatteres politik rundt i det danske land.

Et andet emne er madpriserne, hvor specielt prisen på oksekød har været heftigt debatteret. Hvor danskerne på den ene side ønsker billigere kød, er der også dem der debatterer for flere afgifter på oksekød på grund af indvirkningen på klimaet.

Samfundsmodellen under pres

“Det bliver dyrt”. Sådan lød det fra statsminister, Mette Frederiksen, under sin nytårstale i 2025, da der skulle oprustes efter Ruslands invasion af Ukraine, og de mange milliarder som den danske regering afsætter til sikkerhed og forsvar skal jo komme et sted fra. Spørgsmålet er dog hvor. For i et samfund med stigende leveomkostninger for borgerne, og hvor der på samme tid bliver flere udgifter for regeringen, der foruden sikkerhed også skal tænke på det faktum at vi lever i længere tid, og derfor har brug for flere hænder på plejehjem og sygehuse landet over.

Økonomien er derfor et helt centralt emne i Danmarks politiske kurs, hvor der bliver trukket både til højre og til venstre rent politisk. Et interessant aspekt er forskellen mellem mænd og kvinder. For hvor Liberal Alliance har oplevet stor fremgang blandt de unge mænd, har SF og Enhedslisten ude på venstrefløjen ligeledes oplevet en stor stigning i popularitet blandt unge kvinder.

Således stemte hele 36 procent af unge mænd mellem 18 og 24 på Liberal Alliance ved seneste folketingsvalg i 2022, mens hele 70% af kvinderne mellem 18 og 32 år stemte på at parti i rød blok.

Det tyder altså på at Danmarks unge, som jo er landets fremtid, står splittet på helt centrale spørgsmål og altså glider i hver sin retning rent politisk.

i det hele taget har de danske politikere nok at tale om den nærmeste fremtid, hvor der skal findes svar og løsninger på nogle af samfundets vigtigste sager. Og med så mange kriser der overlapper, bliver politik i sin kerne et spørgsmål om prioritering.