Sexarbejde er et bredt begreb for salg af sex, pornografi, striptease, mv. Mange argumenterer for at forbyde prostitution (eller ‘sexkøb’) i Danmark, som man har gjort det i Sverige. Andre mener, at et forbud er udtryk for moralisme og sexforskrækkethed, at en sådan politik vil føre til dårligere forhold for sexarbejdere, og at sexarbejde generelt kan virke som en ‘sikkerhedsventil’, der reducerer forekomsten af seksuelle overgreb.
SFI's rapport Prostitution i Danmark SFI’s rapport er det nyeste og mest omfattende undersøgelse af prostitution i Danmark, der bl.a. undersøger omfanget af prostitution i Danmark, prostitueredes levevilkår, erfaringer med vold fra kunder og alfonser, exitmuligheder, prostitueredes egne oplevelser af problemer ved prostitution såsom stigmatisering og forholdet til myndigheder, menneskehandel og alfonser i Danmark med mere.
Det svenske forbud mod købesex - analyse og kilder Tænketanken Seksualpolitisk Forum analyserer her konsekvenserne af det svenske forbud mod sexkøb og konkluderer, at det har medført ringere sikkerhed, dårligere forhold og større stigmatisering for svenske sexarbejdere.
New Zealand Prostitution Law Review Commitee Report
Det new zealandske justitsministerium evaluerer i denne rapport konsekvenserne af afkriminaliseringen af prostitution i 2003. I New Zealand blev prostitution afkriminaliseret i 2003 i samarbejde med sexarbejdernes fagforening ’New Zealand Prostitutes Collective’ og samtidig blev en statsreguleret licensordning indført, der kræver opfyldelse af en række krav om arbejdsforhold, sikkerhed og hygiejne for at opnå tilladelse til at drive bordel.
Rapporten konkluderer bl.a., at antallet af prostituerede er nogenlunde uforandret, at problemer med vold mod prostituerede er mindsket, at de prostitueredes sundhed er blevet forbedret, og at de prostituerede føler, at de nu har lettere ved at afvise kunder.
Hvad nu hvis udenlandske prostituerede kommer frivilligt? Kønsforskeren Christian Groes-Green argumenterer i denne kronik for, at mange tiltag rettet mod menneskehandel virker imod hensigten, og at megen af årsagen til især kvindelig transnational migration og udenlandske sexarbejdere i Danmark skal findes i fattigdom og selvvalgt migration snarere end handel og tvang.
Sex-Work Harm Reduction Review Denne artikel fra det medicinske tidsskrift The Lancet af klinisk professor Mikael Rekart gennemgår, hvorledes principper om skadesreduktion kan benyttes som udgangspunkt for at forbedre sexarbejderes hverdag.
An Empirical Analysis of Street-Level Prostitution Forfatterne Steven D. Levitt and Sudhir A. Venkatesh analyserer i dette arbejdspapir prostitution på gadeniveau i Chicago med et yderst detaljeret empirisk materiale. De anslår bl.a., at der i en gennemsnitlig uge er ca. 4400 gadeprostituerede på arbejde i Chicago (som har ca. 3 mio. indbyggere); at gadeprostituerede tjener ca. 25-30 dollars i timen og dermed fire gange så meget, som de kunne tjene ved andre aktiviteter; at arbejdsudbudet for prostitution er forholdsvist elastisk; at gadeprostituerede med alfonser tjener mere og er udsat for mindre vold, og at mange gadeprostituerede uden alfonser derfor faktisk ønsker dem; samt at en gennemsnitlig gadeprostitueret i Chicago er udsat for vold ca. 12 gange og har ca. 300 ubeskyttede samlejer om året.
Pornography, Public Acceptance and Sex Related Crime: A Review Sexologen Milton Diamond undersøger i denne review-artikel den eksisterende forskning i forskellige lande om forholdet mellem udbudet af pornografi og forekomsten af seksuelle overgreb, hvor han finder, at “as pornography has increased in availability, sex crimes have either decreased or not increased”.
Pornography and Sex Crimes in the Czech Republic Sexologerne Milton Diamond, Eva Jozifkova og Petr Weiss undersøger i denne artikel effekten i Tjekkiet af frigivelsen af pornografi på seksuelle overgreb og, mere kontroversielt, af lovliggørelsen af børnepornografi. Forfatterne konkluderer, at forekomsten af voldtægt og andre seksuelle overgreb ikke øgedes, og at Tjekkiet oplevede et betydeligt fald i forekomsten af seksuelle overgreb på børn med frigivelsen af børnepornografi. Forfatterne gør opmærksom på, at de anser børnepornografi for et seksuelt overgreb, idet børn ikke kan antages at samtykke, men at substitutter såsom animeret børnepornografi kan tænkes at have samme overgrebs-reducerende effekt, som de undersøger i artiklen.
Forrådskammeret vil løbende blive udbygget, og du er meget velkommen til at kontakte os med forslag til egnede studier ved at sende en besked via kontaktknappen i venstre side af skærmbilledet eller sende en mail til vidensredaktør Rasmus Fonnesbæk Andersen på rasmus@damefrokosten.com.

"Damefrokosten.com er skarpe analyser og skæve vinkler, der sætter spørgsmålstegn ved sandheder leveret af det bredbagede flertal. Det kan godt gøre ondt at blive klogere, men det er ikke nogen undskyldning for ikke at blive det!"