Kultur og ligestilling

Denne rapport fra oktober 2011 er udarbejdet på opdrag fra det daværende Integrationsministerium for at skabe viden om social kontrol og dens omfang og karakter blandt nydanske unge mellem 15 og 20 år. 3000 unge har besvaret et detaljeret spørgeskema, og der er foretaget interviews med en række skoleledere, lærere og pædagoger. Rapporten beskriver, at familiens begrænsninger eller hindringer af de unge i forhold til at træffe afgørende selvstændige valg omkring f.eks. uddannelse, arbejde, fritid, familie- og privatliv er en del af hverdagen for mange unge nydanskere af begge køn.

Den sociale kontrol er stærkest omkring parforhold, seksualitet og køn, hvor over 90 % af nydanske piger og omkring 80 % af nydanske drenge er udsat for social kontrol. Blandt andet må ca. halvdelen af de adspurgte nydanske unge ikke have en kæreste for deres familie, ca. 25% oplever, at familien er med til at vælge deres ægtefælle, og ca. 25% er bange for, at familien vælger en ægtefælle imod deres vilje. Kun få procent af nydanske unge må have en kæreste af samme køn. Omkring 25 % af de nydanske drenge og ca. 20 % af de nydanske piger er dertil udsat for tvang, vold og overvågning.

Rapporten finder, at efterkommere generelt er mere udsat for social kontrol end indvandrere, og at den sociale kontrol ikke er højere for 15-årige nydanske unge end for 20-årige. De nydanske unge, hvis mødre er i beskæftigelse eller hvor både mor og far er i beskæftigelse, er derimod mindre udsat for social kontrol. Rapporten fremhæver, at nydanske unge med muslimsk baggrund er mere udsat for social kontrol end nydanske unge uden muslimsk baggrund, og at kun meget få etniske danskere er udsat for social kontrol, der kan sammenlignes med den, som nydanske unge oplever. Mange af de nydanske unge deler dog også selv holdninger, der understøtter social kontrol.

Denne rapport, som er kommissioneret af ligestillingsministeren, beskriver, hvorledes kvinder med muslimsk baggrund i Danmark er udsat for social kontrol gennem kulturelle og religiøse normer  fra deres familie og andre i nærmiljøet uanset om de går med tørklæde, hijab eller utildækket hår.

Dette arbejdspapir af samfundsforskerne Ronald N. Inglehart, Pippa Norris og Christian Welzel undersøger forholdet mellem ligestilling, demokrati og kultur. Forfatterne finder, at politisk ligestilling er mere udbredt inden for velstående lande, men også at kultur og religion spiller en stor rolle for ligestilling. I lande, som traditionelt har haft kristne befolkninger, er der markant flere kvinder i politiske embeder sammenlignet med lande med ikke-kristne befolkninger, i dette tilfælde lande med muslimske, hinduistiske, buddhistiske og konfucianske befolkninger. Inden for kristne lande lader det til, at protestantiske lande er mere orienteret mod ligestilling end katolske lande, og at protestantiske lande eksempelvis lod kvinder stemme langt tidligere end katolske lande. Forfatterne finder, at lavere grader af politisk ligestilling hænger tæt sammen med kulturelle værdier, der betragter mænd som mere værdifulde end kvinder og eksempelvis mener, at mænd er mere egnede til at være politikere, og at disse værdier kan forklare en stor del af forskellene mellem lande med forskellige kulturer og værdier.

Samfundsforskerne Pippa Norris og Ronald R. Inglehart beskriver i denne bog udviklingen mod kønsligestilling som tæt knyttet til samfundsmæssig modernisering og en tilsvarende kulturel ændring i værdier i retningen af individualisme og egalitarisme.

UNFPA, FN’s Befolkningsfond, beskriver i dette fact sheet ulighed mellem kvinder og mænd i uddannelsesfrekvens, på arbejdsmarkedet og i nationale parlamenter på verdensplan. Organisationen finder, at uligestilling siden 90′erne er faldende mange steder, og at ligestilling mellem kønnene er mest udbredt i udviklede, demokratiske lande.

Denne database indeholder data for 60 forskellige variable, der omhandler køn og ligestilling (såsom hvorvidt kvinder kan arve ejendom, hvorvidt der gælder særlige påklædningskrav i offentligheden for kvinder og hvor stor en andel af kvinder mellem 15 og 19, der er gift eller enker) for 160 af verdens lande. Desværre er de velstående og demokratiske OECD-lande ikke del af datamaterialet.