Arbejdsmarked

Lønkommissionen blev nedsat af regeringen i efteråret 2008 og udgav sin redegørelse i slutningen af maj 2010. Kapitel 6 og 8 (og i mindre grad dele af kapitel 4) af rapporten omhandler kønsforskelle i løn. Rapportens overordnede konklusion er, at lønforskelle mellem mænd og kvinder overvejende skyldes systematiske forskelle i arbejdsfunktioner, mens sammenlignelige mænd og kvinder i samme arbejdsfunktion har meget lille lønforskel:

”Lønkommissionens undersøgelser viser, at der både for arbejdsmarkedet som helhed og for den offentlige sektor er en bruttolønforskel mellem mænd og kvinder på 14-20 pct. afhængigt af lønbegreb. Denne lønforskel skyldes primært, at mænd og kvinder arbejder i forskellige fag og har forskellige funktioner på arbejdsmarkedet, herunder at mænd i højere grad er ledere. 

Lønforskellen mellem mænd og kvinder inden for samme fag og med samme arbejdsfunktion er i gennemsnit mellem ½ og 3 pct. afhængigt af lønbegreb. Forskellen mellem begreber afspejler, om løn under fravær er indregnet. I de enkelte faggrupper har kvinder således mere betalt fravær end mænd blandt andet som følge af barsel, børns sygdom og eget sygefravær.”

Endvidere finder rapporten, at ”Mænd og kvinder har i vid udstrækning de samme arbejdslivsværdier, men der er en mindre tendens til, at kvinder i højere grad ønsker mulighed for nedsat tid, faste arbejdstider, honorering for overarbejde, løn under sygdom og tryghed i ansættelsen. Omvendt prioriterer mænd i højere grad faglige udfordringer, ansvar og ledelse end kvinder.”

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – udgav rapporten Er Kvindefag Lavtlønsfag? i juni 2011 for at opgøre sammenhængen mellem andelen af kvinder i enkelte fag og aflønningen i faget. Rapportens forfattere konkluderer, at gennemsnitslønnen i et fag stiger, indtil andelen af kvinder når ca. 30 %, men at gennemsnitslønnen ved højere andele end 30 % falder markant.

Samtidig viser rapporten ligesom Lønkommissionens redegørelse, at lønforskelle mellem mænd og kvinder overvejende skyldes forskelle mellem faggrupper og i mindre grad lønmodtagerens køn som sådan.

Denne artikel fra The Economist gennemgår kvinders rolle i den nu- og fremtidige verdensøkonomi og argumenterer for, at kvinder er verdensøkonomiens mest underudnyttede ressource.

Økonomerne Claudia Goldin og Cecilia Rouse undersøger i denne artikel, hvorvidt amerikanske symfoniorkestres indførsel af ‘blind auditions’ (således at det ikke var muligt at kende forskel på ex. mænd og kvinder) havde en effekt på symfoniorkestrenes kønssammensætning.

Goldin og Rouse finder, at “the screen increases by 50% the probability a woman will be advanced out of certain preliminary rounds. The screen also enhances, by severalfold, the likelihood a female contestant will be the winner in the final round. Using data on orchestra personnel, the switch to blind’ auditions can explain between 30% and 55% of the increase in the proportion female among new hires and between 25% and 46% of the increase in the percentage female in the orchestras since 1970.”

Økonomerne Kenneth R. Ahern og Amy K. Dittmar undersøger i denne artikel konsekvenserne af indførslen af Norges lov om kvindekvoter, som kræver, at børsnoterede firmaers bestyrelser skal bestå af mindst 40 procent kvinder. De konkluderer, at indgrebet forårsagede et betydeligt fald i aktiekurserne ved lovens offentliggørelse og et markant fald i Tobin’s Q – et indirekte mål for virksomheders værdi fra et investor-synspunkt – og at bestyrelser inden lovens vedtagelse var valgt for at maksimere virksomhedens værdi og ikke bar præg af kønsdiskrimination.

Den norske lov om kvindekvoter rettede sig kun mod børsnoterede firmaer og ikke for firmaer med andre ejerforhold, og Ahern og Dittmar viser også, at antallet af norske børsnoterede firmaer er faldet med ca. 30 procent fra 2001 til 2009, mens antallet af anpartsselskaber steg med over 30 procent i samme periode. Overordnet konkluderer de, at “the quota led to younger and less experienced boards, increases in leverage and acquisitions, and deterioration in operating performance, consistent with less capable boards.”

Denne artikel fra Djøfbladet viser, at den norske kvotelovgivning om min. 40 procent kvinder i børsnoterede virksomheders bestyrelser har forgyldt en lille gruppe norske erhvervskvinder, hvoraf en sidder i bestyrelsen for hele 9 virksomheder.

Professor Steen Thomsen ved Copenhagen Business School skriver i denne kronik, at en lang række norske virksomheder har skiftet selskabsform for ikke at skulle leve op til kravet om 40 procent kvinder i  bestyrelserne.